Thursday, May 24, 2007

Møde d. 22/5

Møde d. 22/5 med Søren Erik

Vi startede dagen med den ene evaluering af vores projekt iht. Interviewet med Søren Erik Nielsen, Lektor på Handelshøjskolen i Århus, og underviser i blandt andet faget projektledelse. Vi havde forud for interviewet lagt op til en åben diskussion, hvor vi gerne ville have at Søren Erik Nielsen stillede sig meget kritisk overfor vores dispositioner. Vi fik et syntes vi selv godt interview, hvor Søren Erik Nielsen forholdt sig kritisk, dog ikke mere end at han også kom med positive udmeldinger. Ved hjælp af interviewet fik vi verificeret vores metode, som Søren Erik synes virkede meget fornuftig. Vi fik ved hjælp af vores metode, Søren Erik til at se, vores metode i organisationer med stor iværksætterkultur kunne anvende målhierarkiet bottom-up, hvor han altid kun har argumenteret for det omvendte, i henhold til de projekter han har fungeret som projektleder på.
Når det så er sagt, så havde Søren Erik forventet noget andet af vores retningslinier. Han synes retningslinierne fulgte vores læring fra faget projektledelse meget godt, selvom dette ikke var vores plan. Søren Erik syntes dog at vores retningslinier kunne have været mere konkrete, hvilket vi på sin vis godt kunne forstå, og det skulle gerne udlede til en refleksion i vores evaluering.

Resten af dagen arbejde vi videre med henholdsvis de afsnit vi var allokeret til. Igennem dagen fik vi diskuteret vores interview med Søren Erik Nielsen. Vi fik i den henseende flere refleksioner, som vi kunne benytte i det videre arbejde. Vi var blandt andet enige om at interviewet bar lidt præg af at vi ikke havde bedt Søren Erik, om at læse hele vores forudgående analyse/eksperiment igennem. Under alle omstændigheder, mente vi at udbyttet kunne have været bedre hvis SEN havde læst hele det foregående dokument, men dette var ikke muligt rent praktisk. Vi er dog meget tilfredse med mødet, da vi alt andet lige har lært en del, som vi kan bruge evalueringsmæssigt. Vores vigtigste punkt på dagen, var da Søren Erik Nielsen bekræftede vores metode, hvor vi undersøger hvorvidt det er en benefitanalyse kan bidrage til udarbejdelse af projektplaner, for projekter forberedt en større brugssituation.

No comments: